KLIP 1: Døvblind - mig?

"Sådan opdagede jeg, at jeg er døvblind"

Det kan være skræmmende at se i øjnene, at man er ved at miste to vigtige sanser. Mange forestiller sig ikke, at de ligefrem er døvblinde, selvom både hørelse og syn er ved at svigte, men betegnelsen døvblindhed bruges også om personer, som ikke er helt døvblinde, men har så nedsat funktion på både syn og hørelse, at orientering og kommunikation med omgivelserne er svært eller begrænset. 

Hør medlemmer af FDDB fortælle, hvordan de opdagede, at de hører til gruppen af døvblinde - eller læs tekstversionen længere nede på siden. 

 

Tekstversion af KLIP 1: Døvblind - mig? 

Bente Mejndor, FDDB-rådgiver: Ja, hvordan fandt jeg ud af, at jeg var døvblind? Det var en møjsommelig proces. Jeg er jo født hørehæmmet og var et halvstort barn, inden jeg fik høreapparater og fik konstateret mit høretab.

Heike Michelsen, erfagruppeleder, FDDB: Først fandt jeg ud af, at jeg var blind, fordi jeg flyttede et sted hen, hvor jeg ikke kendte det. Og efterhånden fandt jeg ud af, at når det var mørkt, så kunne jeg heller ikke høre. For så kunne jeg ikke fokusere på noget. Jeg kan jo ikke mundaflæse, så når det er mørkt, er det meget svært at høre. Og så er min hørelse også blevet dårligere, så det er svært at skelne ordene.

Hanne V. Ottesen, FDDB-rådgiver: Da jeg stoppede på arbejdsmarkedet for seks år siden, fik jeg kontakt til FDDB og hørte en masse om de forskellige kriterier og hørte, hvad der skulle til for at være døvblind. Så gik det op for mig, at det var jeg jo, og det havde jeg været i 20 år. Det havde jeg bare ikke vidst.

Bente Mejndor, FDDB-rådgiver: Det, jeg ikke vidste, det var, at jeg også var født med synsproblemer. Jeg har Usher 2, og det vil sige, at nethinden døde langsomt. Men jeg nåede at blive gift, at få børn og tage kørekort og uddannelse som teknisk assistent, hvilket ikke er godt til mine øjne.

Dorte Eriksen, bestyrelsesmedlem, FDDB: Da jeg var 23 år gammel, var jeg hos socialrådgiveren i forbindelse med, at jeg søgte ind på en uddannelse. Der fik jeg at vide, at jeg havde Retinitis Pigmentosa. Faktisk vidste jeg ikke, hvad det var dengang. Men efterhånden fandt jeg så ud af, hvad det betyder. Og senere hed det så Usher.

Heike Michelsen, erfagruppeleder, FDDB: Hvordan er det at erkende sit handicap med døvblindhed? Det er utrolig svært. Jeg tror stadig ikke på det hele tiden. Når man sådan lige klarer sig, så tænker man: Det er jo helt normalt, det her. Men når man så ikke kan høre, hvad en person siger lige ovre på den anden side af bordet, så må man erkende det. At sådan er det bare. Men så vidt muligt prøver jeg at glemme det og bare få det bedste ud af det. Men det er utrolig svært.

Bente Mejndor, FDDB-rådgiver: Og jeg havde efterhånden bildt mig ind, at jeg havde en svulst i hovedet. For jeg tænkte, det er mærkeligt, for jeg kan se noget, men alligevel vælter jeg alt og alle. Jeg blev rædselsslagen for overhovedet at bevæge mig. Men jeg lod mig overtale og kom til øjenlægen og fik så diagnosen Usher 2 som 39-årig.

 

 

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her.
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her.

LUK