Foreningen Danske DøvBlinde

"Hvad betyder FDDB for medlemmerne?"

Det kan være en befrielse at møde andre, som står i samme situation som dig, når syn og hørelse svigter. Se klippet og hør medlemmer af Foreningen Danske DøvBlinde fortælle, hvorfor de er medlemmer af døvblindes egen forening, FDDB. Klippet er tegnsprogstolket. Længere nede på siden kan du læse hele klippet i tekstversion

Tekstversion af Klip 2: Vi står sammen

Bente Mejndor, FDDB-rådgiver: Det betød meget at komme sammen med andre i samme situation. Og det der betød allermest for mig, var nok det første tillidsmandskursus, jeg var med på i 1996. Der mødte jeg et andet medlem, Torben Hansen, som var helt døv og blind. Så tænkte jeg: ’Du godeste, han er jo helt med. Så må du jo lære at køre med som de andre gør, henad vejen, hvis nu hørelsen også forsvinder helt’. Og det gav mig mod på at sige, ’jamen livet er ikke forbi, fordi du mister syn og hørelse.’

Eva Olesen, medlem, FDDB: Der var én der bemærkede, at jeg havde synsproblemer, og det kunne jeg bekræfte. Hun foreslog, at jeg blev medlem af FDDB, men det var jeg slet ikke klar til på daværende tidspunkt. Overhovedet ikke. Men hun blev ved med at lokke, og jeg tog så med en dag. Der opdagede jeg, at der var nogen med synsrester, der var nogen, der var helt blinde, nogen kommunikerede på taktilt tegnsprog og nogen ved at stave, og efterhånden blev jeg rigtig glad for at være der, og jeg følte mig tryg i det her forum. Nu kan jeg godt mærke, at mit syn bliver dårligere, så jeg er klart på vej til at blive helt blind. Men det har jeg accepteret, og det tager jeg med et positivt sind.

Karen-Dorte Skyggebjerg, medlem, FDDB: I Foreningen Danske DøvBlinde, FDDB, er det også døvblinde, der tager sig af handicappolitiken. Og den er vigtig, fordi det er der, vi kan hjælpe hinanden med at flytte nogle ting i samfundet, så livet som døvblind kan blive lettere. Der er rigtig mange udfordringer, og vi er ikke så mange døvblinde, så det er svært at kæmpe med kommuner rundt omkring.

Dorte Eriksen, bestyrelsesmedlem, FDDB: Altså kort tid efter det her skete, så fik jeg så besked på, at jeg havde synsproblemer, og i den forbindelse kontaktede jeg en medarbejder indenfor døvblindeområdet. Der begyndte jeg også at møde andre døvblinde og kunne se, at de faktisk magtede mange ting. Og så tænkte jeg, at hvis de kan klare det, så kan jeg nok også.

Bente Mejndor, FDDB-rådgiver: Jeg kan mærke, at når man kommer ud som døvblind, så slapper den person, man møder jo af. Jeg tror, de tænker, ligesom jeg gjorde i sin tid: ’Kan de klare det, så kan jeg vel også’. Jeg tror, det er det, der gør, at man får et indholdsrigt liv alligevel. Det at møde andre, især for mit vedkommende, at være med til at få andre videre ud i tilværelsen.