Prøv Stand Up Paddle med MIDT IMELLEM

Amager Strandpark. Mødested: Nørrebro station

Tilmelding Midt imellem
MIDT IMELLEM er for 30-50-årige

OBS: Der er sket ændringer i programmet siden arrangementet blev annonceret i Medlemsnyt. Her er det rigtige program

Er du vild med vand, og kan du lide nye oplevelser, så er du kommet til det rette sted. Denne gang skal netværket MIDT IMELLEM besøge Amager Strandpark, hvor vi skal stå på paddleboards (det minder lidt om surfing, men hvor man ror stående på brættet).

Vi mødes ved Nørreport station kl. 12 og tager sammen til Amager Strand, hvor vi spiser frokost. Herefter får vi en grundig introduktion til paddleboarding ved Kajakhotellet. Der vil være god tid til at prøve sig frem og komme op at stå og ro. Efterfølgende er der tid til afslapning og hygge på stranden, inden der er afgang mod Rizraz, en middelhavsrestaurant tæt på Nørreport station. Her spiser vi en lækker middag. Efter aftensmad siger vi farvel og tak for denne gang.

Hvad holder dig tilbage? Kom og vær med til vores spændende arrangement. Du skal være indstillet på at blive våd, for man undgår nok ikke en tur i vandet, når man skal lære paddleboardet at kende. Det bliver en lærerig og sjov dag! Vi håber naturligvis på, at vejret er med os på denne dag.

Vi anbefaler, at du har en kon­taktperson eller ledsager med til syns­beskrivelse. Det må gerne være en ægtefælle eller en anden, du kender godt. Der er mulighed for tolkning under arrangementet.

Der kan deltage op til 10 personer + ledsagere. ’Midt imellem’ er for de af FDDB’s medlemmer, der ca. er mellem 30 og 50 år.

Pris pr. deltager: 300 kr. Ledsageren dækkes af FDDB. Drikkevarer er på egen regning. Transport efter billigste befordring dækkes af FDDB.

FDDB sørger for centraltolke og teleslynger. Vi anbefaler, at du har en kon­taktperson eller ledsager med til syns­beskrivelse. Det må gerne være en ægtefælle eller en anden, du kender godt. 

Tilmelding senest 15. juli via denne side eller til sekretariatet på:

fddb@fddb.dk
tlf. 36 38 85 92

Husk ved tilmeldingen at oplyse om særlige kosthensyn. Det gælder også kontaktpersoner og tolke.

Vi glæder os rigtig meget til at se dig!
Arrangører: Nicoline Hastings og Nadia Hussain

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK