Miniophold på Fuglsangcentret

Fuglsangcentret, Fredericia

Tilmelding til Miniophold KLIK HER

Vi skal nyde Fuglsangcentrets skønne seværdigheder som sansehaven, den lækre pool med spa og det nye bålområde.

På Fuglsangcentret får vi besøg af den tidligere kgl. Schweizer, Michael Kinslev, for Prins Henrik og Dronning Margrethe. Vi skal også høre en spændende og rørende fortælling om, hvordan Christine Munch overlevede en barndom i vold, og hvordan hun taklede det og fik skabt sig en bedre tilværelse.

Udflugter

Årets udflugter går til Assens. Her er første stop Terrariet, hvor vi får en eksklusiv undervisning i krybdyr – her må der mærkes og føles. Måske bliver man ’bidt’ af det. Efter frokost med hjemmelavede frikadeller og kartoffelsalat i et nærliggende forsamlingshus, går turen til Strøjer Samlingen. Her får vi en rundvisning blandt de smukke veteranbiler.

Næste dags udflugt går til Klovtoft Barfod Park. Her kommer vores fødder på våde, tørre, kradsende og bløde oplevelser, mens vi går igennem parkens univers af underlag. Når vores medbragte frokost er nydt, drager vi til den historiske by Christiansfeld. Vi skal i kirke og høre historien om Hernhutterne’. I Christiansfeld laver de Danmarks bedste honningkager, som vi skal nyde til eftermiddagskaffen.

Praktisk info

Målgruppe: Alle medlemmer i FDDB
Deltagerpris: 2.400 kr.
Kontaktperson/ledsager: FDDB søger om refusion for tilmeldt kontaktperson eller ledsager.
Der vil være centraltolke til stede.
Tilmeldingsfrist: 15. maj
Der gives besked i slut maj om du er tilmeldt eller kommet på venteliste.

Transportudgifter dækkes efter billigste transport.
Kursusledere: Sandie Tvergaard, Henrik AC Jørgensen og Rikke Hebsgaard
Tilmelding via online skema her på siden eller ved henvendelse til FDDB på:
Tlf. 36 75 20 96
fddb@fddb.dk

Har du spørgsmål, så kontakt:
Sandie
sandieroland@gmail.com
Tlf. 30 11 30 71

OBS: Man skal være selvhjulpen, dvs. man skal selv kunne komme ind og ud af bussen, da vi ikke har ressourcer til ekstra bemanding. Tag en kontaktperson eller en god ven med.

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK