Børn og Forældre

Velkommen til Børn & Forældre

 

Forældre til synshørehæmmet dreng: 
»Man føler sig altid anderledes, når man er forældre til et barn, som er syns- og hørehæmmet.
Det er befriende både for os, vores søn og hans lillesøster at mødes med andre familier, der kan forstå os med det samme.
Her behøver vi ikke forklare, hvorfor vi er, som vi er – og skønt at grine sammen.
Hele familien glæder sig altid til den årlige familieweekend.«

 


Arbejdsgruppen Forældre i FDDB arbejder for at skabe gode rammer for forældre og hjemmeboende børn mellem 0 – 25 år og for søskende. Vi er her for hele familien.

Arbejdsgruppen Forældre står for at arrangere netværksarrangementer, hvor familier mødes og høster gavn af hinandens viden og erfaring. Når man har et døvblindt familiemedlem i familien, uanset om det er en forælder eller et barn, så er det vigtigt at dele og få viden og erfaring om, hvordan man lever som familie med et familiemedlem med et dobbelt sansetab. Her kan både døvblinde og pårørende dele viden om alt fra hjælpemidler til gode fif omkring, hvordan man forholder sig i sociale- og familiære relationer. En vigtig faktor er også, at børn og unge med døvblindhed har en enestående mulighed for at møde voksne i samme situation og høre om deres livserfaringer.

Har du eller et af dine børn en døvblindediagnose, skal du ikke holde dig tilbage fra at melde dig ind i FDDB og få glæde af netværket. Vi byder meget gerne nye varmt velkomne i netværket!

Send en mail til fddb@fddb.dk eller hold øje med Medlemsnyt og kalenderen på www.fddb.dk hvor arrangementerne annonceres.

Medlemmer af arbejdsgruppen

Nina Ernst
Marina Andjelkovic Larsen
Samina Ahmad

 

 

  Bestil pjecen: Har du et barn med nedsat syn & hørelse?


SENESTE ARRANGEMENT:

Super-hyggelig familieweekend

17.11.2022

Børn og voksne spiller bingoI november var 13 familier samlet på et hyggeligt weekendophold på Skærbæk Aktivitetscenter i den sydlige ende af Jylland. Her blev både bowlet, spillet banko og hygget.
Weekenden var arrangeret af forældreudvalget, hvoraf nogen selv er døvblinde og nogen er forældre til døvblinde børn. Razye Acili, som var en af planlæggerne bag weekenden fortæller:

”Vi synes, det er mega vigtigt at mødes, hvis man har én i sin familie, som er døvblind. Om det er et barn eller en forældre er ligemeget – fælles for os alle er, at vi lever med et dobbelt sansetab, og hele familien er jo involveret! Her kan børnene se, at de ikke er de eneste i verden. Og gennem lege der involverer sanserne, kan alle få en fornemmelse af, hvordan det må være for lige netop deres bror, mor, far eller søster.”

Weekenden giver samtidig en uvurderlig mulighed for pårørende til at få snakket sammen og dele viden. Her er der plads til både følelser og til helt konkret viden om, hvordan man klarer hverdagen. Raziye fortæller videre:

”Vi øvede også haptiske signaler, hvor rollerne var byttet rundt, så de pårørende kunne mærke hvordan det var at modtage synsbeskrivelse. Alt sammen noget der åbner øjnene for, hvordan det er at være døvblind”.

Der er altid plads til nye familier på FDDBs familie-weekends, så kontakt os endelig, hvis du kender nogen, der kunne have glæde af at være med! Der er også en weekend i støbeskeen i 2023. 

Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK