
Om udstyr & programmer
PCTekst og Webtekst
PCTekst og Webtekst er internetbaserede teksttelefonløsninger, der giver døvblinde og synshørehæmmede mulighed for at telefonere. Både Webtekst og PCTekst er gratis, hvis man er visiteret til det. Tilmelding foregår til TDC på www.tdcwebtekst.dk
Webtekst er for de, der ikke anvender specialprogrammer eller udstyr.
PCTekst er specielt udviklet til døvblinde, der bruger zoom, taleprogrammer eller punktløsning. PCTekst er udviklet i en speciel storskriftløsning med mørk eller lys baggrund og med mulighed for at ændre på tekststørrelse og farvesammensætning.
Det er muligt at ringe via TDC's Formidlingscenter FC for at få formidlet en samtale til hørende. Det er gratis til alle danske fastnetnumre. Hvis der formidles samtaler til mobil-, udlands eller særtjenestenumre, takseres det til TDC's gældende takster. Alle, der har brug for at ringe til døvblinde, kan være tilmeldt. Der kan ringes direkte til andre, der er tilmeldt Webtekst og PCTekst.
Den nuværende Teksttelefon vil fortsat blive brugt af enkelte brugere.
Brug for mere information? Ring til Bitten Rasch på tlf. 36 38 85 86 eller skriv til bitten@fddb.dk
Ja tak, jeg ønsker mere information om PC-løsninger