Hvem sørger egentlig for kontaktperson til døvblinde ved hospitalsindlæggelse?

Hvem sørger egentlig for kontaktperson til døvblinde ved hospitalsindlæggelse?

Forestil dig, at du er døvblind og indlagt på et hospital. Du har brug for, at din kontaktperson er til stede for at hjælpe med at formidle vigtige detaljer om undersøgelser, behandling, mad… alt det praktiske, du skal vide som patient.

Flere medlemmer af FDDB har fornylig oplevet det paradoks, at kommunen mente, at det var regionen, der skulle levere kontaktperson til den døvblinde. Men regionens har ansvar for at skaffe tolke, og en tolk kan ikke dække en kontaktpersons opgaver, som er langt mere personlige i karakter og kræver, at man kender den døvblindes behov indgående. Synsbeskrivelse, haptiske signaler og tilpasning af informationsmængden kræver et indgående samarbejde, der ikke kan etableres inden for en tolks rammer.

FDDB har kontaktet CFD, og det viste sig, at der var en misforståelse omkring døvblindes rettigheder. FDDBs juridiske konsulent har præciseret, at det er kommunen, der skal tage højde for det, når de bevilger timer til kontaktperson. Hvis kommunen så mener, at de kan kræve penge tilbage fra regionen, må de selv finde ud af det.


Vil du læse mere om kontaktpersonordningen - klik her
Vil du læse mere om regionernes ansvar for at skaffe tolk ved hospitalsbesøg - klik her

Læs flere nyheder...

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK