Der ristes pølser over bål
Der ristes pølser over bål

Vandrekursus langs kysten, under høje træer og på stejle skrænter

Træstammer opleves med hænderne

Træstammer opleves med hænderne

Det er helt fantastiske billeder, vi har fået fra årets vandrekursus for døvblinde, som blev gennemført i Stenderup skovene sydøst for Kolding for to uger siden 
Her var 10 døvblinde med kontaktpersoner, tolke og en kyndig naturvejleder på vandreture, der fordelt på tre dage strakte sig over 24 kilometer. Turene bød bl.a. på kæmpe træstammer, en langdysse, et træ begroet med svampe og ikke mindst hygge med dejlige varme pølser ristet på et bål ved kysten.

På ruten forcerede gruppen stejle skrænter og gik flere steder på ujævne stier med rødder langs kysten. Noget der kræver uhyre meget koncentration af døvblinde og kun kan lade sig gøre i kraft af et rigtig godt samarbejde med ledsagere, kontaktpersoner og tolke. Undervejs blev der synsbeskrevet, hvad de kom forbi i mobile teleslynger. Jesper, som var guide og naturvejleder på kurset, var virkelig dygtig til på en spændende måde at fortælle om træer, buske og meget andet.

Der måles i armlængder hvor tykt træet erDeltagerne var begejstrede for turen og for de oplevelser og sammenhold, den gav. Lisbeth Klog fortæller bl.a. at det var med stolthed, at alle kom ned af de stejle nedstigninger, og et andet medlem, Adreana, som var med på vandrekursus for første gang, fortæller:

”Det var en virkelig fed oplevelse. Der var masser af sammenhold, og så var det sjovt at få lov at køre babyjoggeren med brænde ned til bålet, så vi kunne få ristet pølser. Det var næsten som at være på en familietur, så hyggeligt var det”.

Tak til Lisbet Klog og Birgit Larsen for dejlige billeder! 

Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK