Livet uden kongesanser - bog af Kirsten Malmbak

Se nyheden på tegnsprog

Bogens forside med portræt af KirstenKirsten Malmbak, tidligere formand for FDDB, har skrevet en bog. Hun er født døv og har senere i livet mistet synet pga. en medfødt sygdom. I 'Livet uden kongesanser' fortæller hun om, hvordan hun har tilpasset sig et liv uden de to primære sanser, synet og hørelsen. Det er en personlig og åbenhjertig beretning om alle de udfordringer, tilværelsen byder på for en døvblind, men samtidig er det et varmt og positivt tilbageblik på de gode oplevelser, der har været undervejs.

Bogen indeholder både et tilbageblik på opvæksten som døv i 1950 - 1960'erne og på de senere afgørende øjeblikke i livet, samt en diskussion af vigtige emner som døvblindes plads - eller mangel på samme - i dagens samfund. Sidst, men ikke mindst, er det en opløftende påmindelse til os alle om at fokusere på det, som er muligt, frem for de ting, som er uden for rækkevidde. Det er berigende og oplysende læsning for alle.

Om tilblivelsen af bogen fortæller Kirsten Malmbak: "Jeg har længe tænkt på at skrive en bog om mine oplevelser som døvblind. Da der efterhånden er udgivet en del bøger af døve, tænkte jeg, at det var på tide at belyse tilværelsen fra en døvblinds perspektiv".

Bogen kan købes på Saxos internetboghandel eller i FDDBs webshop for 175 kr. + porto

Køb bogen

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK